![]() |
Virksomhedsoplysninger |
|
|
Oversigt over firmaetGoogles mission er at organisere verdens information og gøre den almindeligt tilgængelig og nyttig. Som første skridt hen imod at realisere denne målsætning udviklede Googles stiftere Larry Page og Sergey Brin en ny metode til onlinesøgning. Ideen blev født på et kollegieværelse på Stanford University og bredte sig hurtigt til videbegærlige brugere i hele verden. Google er nu bredt anerkendt som verdens største søgemaskine – en brugervenlig og gratis tjeneste, der normalt giver relevante resultater på en brøkdel af et sekund. Hvis du besøger www.google.com eller et af de mange andre Google-domæner, kan du finde information på mange forskellige sprog. Du kan tjekke aktiekurser, kort og nyheder, finde telefonbøger for alle byer i USA, søge blandt milliarder af billeder og tage et kig i verdens største arkiv med Usenet-meddelelser – mere end 1 milliard poster, som daterer tilbage til 1981. Det er også muligt at få adgang til alle disse oplysninger uden at skulle gå til Google-startsiden. Med Google Toolbar kan du foretage en Google-søgning fra hvor som helst på internettet. Og hvis du ikke lige befinder dig ved computeren, kan Google bruges fra en række trådløse platforme, deriblandt WAP- og i-mode-telefoner. Googles anvendelighed og brugervenlighed har gjort den til et af verdens mest kendte varemærker næsten udelukkende via anbefalinger fra tilfredse brugere. Som virksomhed tjener Google penge ved at give annoncørerne mulighed for at levere målbar, omkostningseffektiv onlineannoncering, som er relevant for de oplysninger, der vises på en given side. Det betyder, at annonceringen er nyttig både for dig og for annoncøren. Vi mener, at du altid bør vide det, når nogen har betalt for at anbringe en meddelelse foran dig, så vi sørger altid for, at det er muligt at skelne annoncer fra søgeresultater eller andet indhold på en side. Vi sælger ikke placering i søgeresultaterne og lader heller ikke folk betale sig til en placering med højere rang i resultaterne. Tusindvis af annoncører bruger vores Google AdWords-program til at reklamere for deres produkter og tjenester på internettet med målrettet annoncering, og vi mener, AdWords er det største program af sin slags. Flere tusinde webmastere drager desuden fordel af vores Google AdSense-program, som giver dem mulighed for at levere annoncer, der er relevante for indholdet på deres websteder, hvilket forbedrer deres mulighed for at generere indtægt og giver deres brugere en bedre oplevelse. Hvad er en Google? "Googol" er den matematiske betegnelse for tallet 1 efterfulgt af 100 nuller. Begrebet blev opfundet af Milton Sirotta, hvis onkel var den amerikanske matematiker Edward Kasner. Edvard Kasner beskrev senere begrebet i bogen "Mathematics and the Imagination" sammen med James Newman. Googles brug af ordet afspejler virksomhedens mission om at organisere de enorme mængder information, der er tilgængelige på internettet. |
![]() | ©2009 Google - Start - Om Google - Politik til beskyttelse af personlige oplysninger - Servicevilkår |