Annoncering

Annoncering sørger for, at Google og mange af de websites og tjenester, du bruger, er gratis. Vi arbejder hårdt på at sikre, at annoncer er både sikre, diskrete og så relevante som muligt. Der er f.eks. ingen pop op-vinduer på Google, og vi lukker de konti, der tilhører de hundredtusindvis af udgivere og annoncører, som hvert år overtræder vores politikker – det gælder bl.a. annoncer, der indeholder malware, annoncer for forfalskede varer eller annoncer, der forsøger at misbruge dine personlige oplysninger.

Sådan anvender Google cookies i annoncering

Cookies er med til at gøre annoncer mere effektive. Uden cookies vil det være vanskeligere for annoncører at nå ud til målgruppen eller finde ud af, hvor mange annoncer der vises, og hvor mange klik de får.

Mange websites som f.eks. nyhedswebsites og -blogs samarbejder med Google om at vise annoncer for besøgende. I samarbejde med vores partnere bruger vi cookies til flere forskellige formål som f.eks. at sørge for, at du ikke ser den samme annonce igen og igen, at registrere og standse kliksnyd og at vise annoncer med størst mulig relevans (f.eks. annoncer på baggrund af websites, som du har besøgt).

Vi gemmer en optegnelse over de annoncer, vi viser, i vores logfiler. Disse serverlogfiler indeholder typisk din webanmodning, IP-adresse, browsertype, browsersprog, dato og klokkeslæt for din forespørgsel og en eller flere cookies, der entydigt identificerer din browser. Der er en række årsager til, at vi opbevarer disse data. Den vigtigste årsag er, at vi ønsker at forbedre vores tjenester og opretholde sikkerheden i vores systemer. Vi anonymiserer disse logdata ved at fjerne en del af IP-adressen (efter 9 måneder) og cookieoplysningerne (efter 18 måneder).

Vores annonceringscookies

Vi tilbyder mange produkter, som kan hjælpe vores partnere med at administrere deres annoncer og websites, heriblandt AdSense, AdWords, Google Analytics og en række tjenester under navnet DoubleClick. Hvis du besøger en side, der anvender et af disse produkter, enten på Googles eller en af vores partneres websites, sendes der muligvis flere forskellige cookies til din browser.

Disse cookies kan gemmes under forskellige domæner, f.eks. google.com, doubleclick.net, invitemedia.com, admeld.com, googlesyndication.com eller googleadservices,com. Nogle af vores annonceringsprodukter giver vores partnere mulighed for at bruge andre tjenester sammen med vores (f.eks. en annoncemålings- og rapporteringstjeneste), og disse tjenester kan sende deres egne cookies til din browser. Disse cookies gemmes på deres domæner.

Se flere oplysninger om de cookietyper, der anvendes af Google og vores partnere, og hvordan vi bruger dem.

Sådan kontrollerer du annonceringscookies

Du kan bruge Annonceindstillinger til at styre de Google-annoncer, du ser, og fravælge interessebaserede annoncer. Selv hvis du fravælger interessebaserede annoncer, får du muligvis stadig vist annoncer baseret på faktorer såsom din omtrentlige placering udledt fra din IP-adresse, din browsertype og de seneste søgninger med relation til din nuværende søgning.

Du kan også administrere mange virksomheders cookies til annoncering på nettet ved hjælp af værktøjer til forbrugervalg, der er oprettet via egenreguleringsprogrammer i mange lande, bl.a. den amerikanske side aboutads.info choices eller den europæiske Your Online Choices.

Desuden kan du administrere cookies i din webbrowser.

Andre teknologier, der anvendes i annoncering

Googles annonceringssystemer kan anvende andre teknologier, f.eks. Flash eller HTML5, til funktioner som f.eks. visning af interaktive annonceformater. Vi kan f.eks. bruge IP-adressen til at registrere din overordnede placering. Vi vælger muligvis også annoncer ud fra oplysninger om din computer eller enhed. Det kan f.eks. være enhedens model, browsertypen eller enhedens sensorer såsom accelerationsmåleren.

Placering

Googles annonceprodukter kan modtage eller udlede oplysninger om din placering fra en række kilder. Vi kan f.eks. bruge IP-adressen til at registrere din omtrentlige placering, vi kan modtage den præcise placering fra din mobilenhed, vi kan udlede din placering fra dine søgeforespørgsler, og websites eller apps, som du bruger, kan sende oplysninger om din placering til os. Google bruger placeringsoplysninger i sine annonceprodukter til at udlede demografiske oplysninger, vise dig mere relevante annoncer, måle annoncernes effektivitet og rapportere samlede statistikker til annoncører.

Annonce-id'er på mobilenheder

Vi kan bruge teknologier, hvis funktioner minder om funktionerne i cookies, til visning af annoncer, hvor cookieteknologien ikke er tilgængelig (f.eks. i mobilapps). Sommetider knytter Google det id, der bruges til annoncering i mobilapps, til en annonceringscookie på den samme enhed med henblik på at koordinere annoncer i dine mobilapps og din mobilbrowser. Dette sker f.eks., når du ser en annonce i en app, der åbner en webside i din mobilbrowser. Dette gør det også muligt for os at forbedre de rapporter, vi giver til vores annoncører, om deres kampagners effektivitet.

Følg nedenstående vejledning for at fravælge interessebaserede annoncer på din mobilenhed.

Android

Find Google Indstillinger ét disse steder (afhængigt af din enhed):

Tryk på Annoncer.

Slå "Fravælg interessebaserede annoncer" til.

iOS

Enheder med iOS 6 eller nyere bruger Apples annonceringsid. Hvis du vil have flere oplysninger om, hvordan du kan bruge dette id, kan du gå til menuen Indstillinger på din enhed.

Hvordan afgøres det, hvilke annoncer fra Google jeg ser?

Der tages mange beslutninger for at afgøre, hvilke annoncer du ser.

Nogle gange er den annonce, du får vist, baseret på din nuværende eller tidligere placering. Din IP-adresse er normalt en god indikator for din omtrentlige placering. Derfor kan du få vist en annonce på startsiden for YouTube.com, som promoverer en kommende film i dit land, eller en søgning efter "pizza" kan give dig resultater om pizzeriaer i din by.

Nogle gange er den annonce, du ser, baseret på sidens kontekst. Hvis du kigger på en side med tips til havearbejde, vil du måske se annoncer for udstyr til havearbejde.

Nogle gange kan du også få vist en webannonce, der er baseret på din appaktivitet, eller en annonce i appen, der er baseret på din webaktivitet eller din aktivitet på en anden enhed, hvis du tidligere har logget ind på din Google-konto fra en anden enhed.

Nogle gange er den annonce, du kan se på en side, leveret af Google, men udvalgt af en anden virksomhed. Du kan f.eks. have tilmeldt dig en onlineavis. Baseret på de oplysninger, du har givet avisen, kan den træffe beslutninger om, hvilke annoncer du skal se, samt bruge Googles annoncevisningsprodukter til at levere disse annoncer.

Du kan også få vist annoncer for Googles produkter og tjenester, herunder Søgning, Gmail og YouTube, ud fra oplysninger som f.eks. den e-mailadresse, du oplyste til annoncørerne, og som annoncørerne derefter delte med Google.

Hvorfor kan jeg se annoncer fra Google for produkter, jeg har kigget på?

Årsagen til, at du kan se annoncer for produkter, som du tidligere har kigget på, hedder remarketing. Lad os sige, at du besøger et website, der sælger golfkøller, men at du ikke køber køllerne ved dit første besøg. Websiteejeren vil måske opfordre dig til at vende tilbage og gennemføre dit køb. Google tilbyder tjenester, som websiteoperatører kan bruge til at målrette deres annoncer mod personer, der har besøgt deres sider.

Google skal enten læse en cookie, der allerede findes i din browser, eller placere en cookie i din browser, når du besøger golfwebsitet (hvis din browser tillader dette), for at dette skal virke.

Når du besøger et andet website, der samarbejder med Google, og som muligvis ikke har noget med golf at gøre, vil du se en annonce for de pågældende golfkøller. Det sker, fordi din browser sender den samme cookie til Google. På den måde kan vi bruge den pågældende cookie til at vise dig en annonce, der opfordrer dig til at købe disse golfkøller.

Dit besøg på golfwebsitet kan også bruges af Google til at vise dig tilpassede annoncer, når du senere søger efter golfkøller på Google.

Vi har dog begrænsninger i forhold til remarketing. Vi forbyder f.eks. annoncører at anvende remarketing baseret på følsomme oplysninger såsom oplysninger om folks helbred eller religiøse overbevisning.

Få flere oplysninger om Google-annoncer.