Google-resultatsidens bestanddele
| A. | Avanceret søgning Link til en side, der lader dig begrænse din søgning, hvis det er nødvendigt. |
| B. | Indstillinger Link til en side, der lader dig vælge søgeindstillinger, inklusive antallet af resultater pr. side, brugerfladesproget, og om resultater skal scannes med vores SafeSearch-filter. |
| C. | Sprogværktøjer Værktøjer til indstilling af sprog for søgte sider, brugerfladesprog og oversættelse af resultater. |
| D. | Søgetip Link til oplysninger, der vil hjælpe dig med at søge mere effektivt. Fortæller dig, hvordan Google adskiller sig fra andre søgemaskiner: fra den måde, vi behandler simple søgninger, til de specielle funktioner, der er særegne for os. |
| E. | Søgefelt For at indsende en forespørgsel til Google skal der indtastes et par beskrivende søgeord. Tryk Enter eller klik på knappen Google-søgning for at få din liste over relevante resultater. |
| F. | Knappen Google-søgning Klik på denne knap for at indsende en forespørgsel. Du kan også indsende en forespørgsel ved at trykke på tasten Enter. |
| G. | Faner Klik på den fane, der svarer til den søgning, du vil foretage. Vælg mellem en komplet internetsøgning, kun billeder, Google Grupper (Usenet-diskussionsarkiv) eller Google Indeks (internettet opdelt i søgbare kategorier). |
| H. | Statistiklinje Denne linje beskriver din søgning, viser antallet af returnerede resultater, samt hvor lang tid det tog at gennemføre din søgning. |
| I. | Kategorier Hvis dine søgeord også findes i webindekset, vil disse anbefalede kategorier måske hjælpe dig med at finde oplysninger, der er relateret til din forespørgsel. Klik på dem for at lede efter andre links. |
| J. | Sidetitel Den første linje i resultatet er den fundne websides titel. Nogle gange vil der i stedet for en titel være en webadresse, hvis enten siden ikke har nogen titel, eller Google ikke har indekseret hele siden, men vi ved, at siden er et godt match til din forespørgsel pga. dens placering i vores indeks. |
| K. | Tekst under titlen Denne tekst er et uddrag fra den returnerede resultatside med dine søgeord skrevet med fed. Disse uddrag lader dig se den sammenhæng, hvori dine søgeord indgår på siden, før du klikker på resultatet. |
| L. | Beskrivelse Hvis din forespørgsel findes i webindekset, vil forfatterens beskrivelse fra open directory blive vist. |
| M. | Kategori Hvis et websted, der blev fundet af din forespørgsel, findes i webindekset, vil den kategori, hvori webstedet findes, blive vist under dets beskrivelse. |
| N. | Resultatets webadresse Dette er webadressen for det returnerede resultat. |
| O. | Størrelse Dette tal er størrelsen på tekstdelen af den fundne webside. Det er udelukket for websteder, der endnu ikke er indekseret. |
| P. |
Cached |
| Q. |
Lignende sider |
| R. | Indrykkede resultater Når Google finder flere resultater fra det samme websted, vil det mest relevante resultat blive vist først, mens de andre relevante sider fra det samme websted vises indrykket neden under det. |
| S. | Flere resultater Hvis der er mere end to resultater fra det samme websted, kan de resterende resultater nås ved at klikke på linket "Flere resultater fra...". |

